Hans Paulsen modtager Dansk Skak Unions hæderstegn

Ved Dansk Skak Unions Delegeretmøde her i Påsken modtog vores allesammens Hans Nørgaard Paulsen Unionens hæderstegn efter indstilling fra Sydjysk Hovedkreds.

Hans i selskab med Formand for DSU Poul Jacobsen (t.v.)

Hovedkredsen kom med følgende motivering:

Hans er ikke en mand med de store armbevægelser, men på sin egen stille facon er han en uvurderlig arbejdskraft i Springeren Kolding. Ud over at sidde i bestyrelsen, har han i en årrække sørget for, at alt er klart til de ugentlige klubaftener. Brætter, brikker, ure og rundekort står snorlige og klar kl. 19. Kaffe, brød osv. sørger han også for.

Hans er en solid skakspiller, der næsten aldrig har afbud til holdkampe, og han er i reglen holdleder for det hold han er tilknyttet. Herudover er Hans en dygtig dommer og en meget vigtig del af klubbens team i forbindelse med den årlige weekendturnering SonFlow Cup / Kolding Bymesterskab. Hans er prototypen på en loyal klubmand, og han har i den grad fortjent en anerkendelse for sit “usynlige” men store arbejde for skakken.

Rundelægning EMT

Rundelægningen er klar. Spilleren til venstre har hvid.. 1 ARTMANN, Henrik Springeren 1702 : BOVÉ QUIST, Viggo Springeren 2066 2 JAKOBSEN, Michael Springeren 2041 :

Læs mere »

Nå, det er nok bare en byge …

Overskriften er en linje fra en gammel Kaptajn Klyde-sketch, og i sketchen var udsagnet ligeså forkert som i dag, hvor Springeren afholdt det traditionelle udendørs

Læs mere »

Springerens Efterårs-EMT 2017

I sæsonens første EMT forsøger vi os med Schweizer-systemet og seks runder, men ellers ligger turneringen som den plejer. Indbydelse og tilmelding her.

Læs mere »