Med drengene på tour – Fredericia

Mandag spillede A-række holdet igen på udebane, denne gang i Fredericia, som med et rating gennemsnit på 1492, lå væsentligt over vores 1287.

Det var derfor med lave odds, at der blev lovet Burger King besøg på hjemturen, ved 1 point eller mere.

På vores 1. bræt kom Tiziano desværre efter 12. træk bagud med dronningen og selvom han valgte, at spille videre blev stillingen desværre bare svære og svære at holde og Tiziano måtte opgive, dog ikke uden at modstanderen måtte arbejde for sejren.

På 2. brættet så det bedre ud for Jacob, stillingen var meget lige, dog med Jacob som den angribende part. Efter ca. 30 træk var stillingen meget spændende og hver spiller have et tårn og dronningen, Jacob havde dog fordel af en åben tårn linie. Fordelen blev brugt til at hapse to dobbelt bønder og Jacob var nu foran med to fribønder og tårnene var byttet af.
A bonden blev langsom skubbet frem, for til sidst at havne på A2 hvorefter modstanderen opgav – burgerne var i hus.

På 3. brættet var Sverre desværre hurtigt udspillet mod Fredericias Thomas Nielsen.

Jeg kom på 4. brættet efter en noget u-koncentreret indsats, bagud med en springer og med udsigt til i de næste træk, at miste mere materiale de næste par træk, gav jeg op. Ærgerligt, især da analysen viste, at jeg tidligere i partiet havde stået til gevinst.

Da det var blevet rigtigt sent for skoleelever, blev burger turen udsat til senere. Hjemtur blev brugt til fællessang af Tørfisks “VLTJ” så humøret var trods nederlaget højt, da vi ankom til Kolding, og vi ligger jo stadigt på en flot 2. plads

 

Forårs EMT referat

Så kan vi se tilbage på endnu en vellykket turnering med mange spændende og flotte kampe. Mesterklassen blev rigtig spændende da forhåndsfavoritten Viggo Bove Quist

Læs mere »

Gruppevindere Sondex cup 2013

[nggallery id=2] Vinderne i de forskellige grupper: IM-gruppen: 1. pladsen: IM Daniel Semcesen (4 point); 2. pladsen: IM Jakob Vang Glud (4 point). IM-gruppe 2: 1. pladsen:

Læs mere »

Holdkamp Junior holdet

2. runde af 4. og 5. kreds C-stævne for juniorer blev holdt i Skakklubben Springeren. Vores C-hold var endnu engang suveræne og viste, at de

Læs mere »