Springere til DM i Svendborg

Jan Rosenberg beretter:

Årets største og vigtigste begivenhed i skakkalenderen – Danmarksmesterskabet i skak – blev igen afholdt i den dejlige havneby på Fyn, Svendborg. Adrian havde jo, som det vil være de fleste bekendt, meget imponerende kvalificeret sig til at deltage i den næsthøjeste gruppe, Kandidatklassen. Det var med afstand den største udfordring vores unge håb havde haft i sin meget korte karriere. Og lad mig sige det med det samme: Han bestod prøven!-3 point af 7 mulige blev det til mod lutter kvalitets modstandere.

Efter en stærk start med 2 remisser, var der dog en vis mental krise undervejs, da lovende stillinger smuldrede midtvejs og blev forvandlet til nuller. Men Adrian kom flot tilbage med 2 fine gevinster i de afsluttende runder. Så facit blev altså mere end godkendt med et lille ratingplus. Rigtigt stærkt! Derudover scorede Adrian en fin 3.plads i sin gruppe i den store lynturnering med ialt 100 deltagere.

Aage deltog i en 7 runders turnering og den vil han nok helst glemme. Intet lykkedes for vores “Grand old man”, men han kommer nok tilbage snart. Han er jo en figther af guds nåde,og ikke sådan at slå ud.

Jeg selv (red. Jan) deltog i Veteranklassen for + 60 årige. Sidste år blev jeg nr. 4, så med en tilsvarende seedning i år havde jeg visse forhåbninger. Men temaet i år blev: en masse lovende angrebsstillinger, der ikke blev gjort færdige. Særlig slemt det i første runde hvor en klar gevinststilling blev sjusket væk og remis. 2 point(4 remisser og et tab) blev det sparsomme udbytte.

Men altså: At være til DM er en kæmpe oplevelse for en skaknørd som jeg,der kender rigtigt mange i miljøet. Der bliver virkeligt hygget og udvekslet gamle minder osv. mellem runderne. Og så valgte jeg igen at deltage i Stævnefesten;og den var alle pengene værd.

Sondex Cup 2015 – Netop nu

Sondex Cup 2015 er i gang, følgende grupper har færdig spillet 5. runde: Følgende links gælder for turneringen: Resultater fra Sondex Cup 2015 Liveskak fra Sondex Cup

Læs mere »

Pokalmesterskabet

17 spillere var klar til kampen om titlen Pokalmester. Efter de indledende runder er følgende klar til semifinalen, som spilles den 7.april. 1.semifinale: Michael Jakobsen

Læs mere »

Bjarne Leth

Sidste nyt om Bjarne . Begravelse tirsdag kl.11.00 Vonsild  Kirke. Bjarne døde i dag kl. 14.30 og kom aldrig til bevidsthed igen. Vi har mistet en

Læs mere »

Nye ratingtal efter holdkampene.

Divisionsturneringen er opdateret, øvrige holdkampe vil blive opdateret den 20.03.efter at de sidste oprykningskampe er spillet. Vinterturneringen er indberettet og opdatering vil ske i de

Læs mere »

Sidste nyt Sondex Cup

Se grupperne  LODTRÆKNING ER FORETAGET.   Solen skinner over Kolding og nu er der kun 7timer og 35 min. til turneringen starter.Vi glæder os til at

Læs mere »

Statistik holdturnering

Når vi ser tilbage på årets holdturnering, har klubben klaret sig over forventning, med hold 4(drengeholdet) som den store topscorer. Hold 1 +55 rating point

Læs mere »

Ungdoms skak i Tv Kolding

Se vores ungdoms-spiller i udsendelsen (11 min. 54 sek. inde i indslaget) Husk at vælge HD, hvis du vil se fuld skærm [vimeo clip_id=120686700 ]

Læs mere »