Ungdoms-DM: Adrian & Dzemil spiller med

Denne weekend deltager to af vores talentfulde juniorer i Ungdoms DM, der i år atter afvikles i Odense. Her spilles der i seks forskellige aldersgrupper (U19, U16, U14, U12, U10 og U08), der for det meste dækker to årgange. Både Dzemil (U14) og Adrian (U16) er rykket en gruppe op i forhold til forrige år og er altså blandt de yngre i deres grupper. Dette til trods er de seedet som henholdsvis nummer 4 og nummer 7.

Før de sidste to runder Søndag, har Dzemil scoret 2 af 3 mens Adrian har 50%. Med en god indsats er der stadig mulighed for at sikre sig gode placeringer for begge. Jan Rosenberg er med i Odense som Coach og heppekor, og han har sendt nedenstående billeder af vores to repræsentanter:

Opdatering:  

På turneringens sidste dag fortsatte Adrian sit fine comeback og afsluttede dermed turneringen med tre pinde og en samlet score på 3½ point.  I sidste runde vandt han en fin sejr mod den samlede sølvvinder, som endte på samme pointtal. Med en dårlig korrektion blev det til en samlet 4.plads, hvilket absolut er mere end godkendt. Samtidig rykker Adrian over 1900 i rating og kan kalde sig Mesterspiller. Tillykke med det.

Dzemil sluttede af med en remis og et nederlag.  Samlet betød det en score på 50% og en ottendeplads midt i feltet.  Helt til tabet i den sidste runde kunne det ellers være blevet til en af de helt sjove placeringer, da en gevinst sandsynligvis ville have resulteret i en delt 3.plads.  Det virkede på afstand som om vor helt havde problemer med at omsætte gode stillinger hvilket førte til en del remisser (tre ialt).  Måske er det lidt rust efter en god lang sommerpause uden skak.  

Resultater og partier kan ses her: DSU turneringssystem

Springeren 3 og Springeren 4

De to ovennævnte hold spillede tirsdag den 31. januar hjemme mod hhv. Fredericia 3 og Korning. Springeren 3 tabte knebent med 1½-2½. Der var gevinst

Læs mere »

Springeren 5 – Fredericia 6

I B-rækkens gruppe 3 mødte vi hjemme Fredericia 6 og partierne blev afsluttet oppefra og ned. Jeg havde læst et sted at førstebrættets opgave var at

Læs mere »

Esbjerg 3 – Springeren 4: 1-3

Vi vandt med maksimumpoint 3-1 – af de partier der blev spillet, forstås. Desværre kunne udtagelseskomiteen, trods ihærdige anstrengelser, ikke finde en fjerde spiller, så

Læs mere »

Flot resultat af 2.holdet

Efter sidste rundes dårlige præstation, gik tingene denne gang vores vej og vi klarede 4-4 mod Skanderborg 2, som var klare favoritter med en forventet

Læs mere »

Bøllebank til 2.holdet

Vi tabte desværre 5½-2½ i den vigtige kamp for at undgå nedrykning, men de stillinger vi havde med lille fordel løb desværre alle ud i

Læs mere »