5. holdet kort: Vandt 3-1

Arh o.k., I får lidt mere …

I går mandag den 30. januar var vi af sted til Nr. Snede for at spille mod klubbens 2. hold. Inden kampen havde de 9½ point, vi havde 7½. Så vi skulle vinde, og helst med en pæn margen.

Vi fik en fin start da jeg vandt på bræt 1. Min modstander lavede lidt mange huller i sin stilling, så partiet blev en miniature. Et stykke tid efter kunne Arne Jepsen på bræt 3 også notere et helt point. Skakkens gudinde Caissa og andre skæbnekontrollører må dog have haft et godt øje til ham, for han var på et tidspunkt bagud med dronning – uden nogen form for kompensation. Miraklernes tid er ikke forbi.

Stillingerne i Per og Sørens partier tydede desværre på at kampen skulle ende 2-2. Søren stod til tab, men havde tidligere haft en god gevinstchance, og Pers stilling var i bedste fald middelmådig.

Sørens parti endte med et nederlag, men Per fik liv i sin stilling med et kvalitetsoffer og kom frem til et slutspil med D, T og 4 bønder (til Per) mod D og 4 bønder. Det arbejdede han en del på inden gevinsten var hjemme. Så vi nåede ikke hjem til Deadline …

Nu er stillingen efter 5 runder:

Fredericia 6: 12 p (de slog Haderslev 3-1), Springeren 5: 10½ p og 7 mp, Nr. Snede 2: 10½ p og 4 mp og Haderslev 4: 7 p og 2 mp.

I sidste runde møder vi Haderslev, og Nr. Snede møder Fredericia. Jeg skal undlade at lege Konen med æggene, så I må selv regne på mulighederne.

2.holdet tabte igen

Selvom vi var svage favoritter lykkedes det desværre ikke at få den 1.sejr, men et nederlag på 3-5 selvom vi havde stillinger til flere gevinster.

Læs mere »

Springeren 3 og Springeren 4

De to ovennævnte hold spillede tirsdag den 31. januar hjemme mod hhv. Fredericia 3 og Korning. Springeren 3 tabte knebent med 1½-2½. Der var gevinst

Læs mere »

Springeren 5 – Fredericia 6

I B-rækkens gruppe 3 mødte vi hjemme Fredericia 6 og partierne blev afsluttet oppefra og ned. Jeg havde læst et sted at førstebrættets opgave var at

Læs mere »

Esbjerg 3 – Springeren 4: 1-3

Vi vandt med maksimumpoint 3-1 – af de partier der blev spillet, forstås. Desværre kunne udtagelseskomiteen, trods ihærdige anstrengelser, ikke finde en fjerde spiller, så

Læs mere »

Flot resultat af 2.holdet

Efter sidste rundes dårlige præstation, gik tingene denne gang vores vej og vi klarede 4-4 mod Skanderborg 2, som var klare favoritter med en forventet

Læs mere »

Bøllebank til 2.holdet

Vi tabte desværre 5½-2½ i den vigtige kamp for at undgå nedrykning, men de stillinger vi havde med lille fordel løb desværre alle ud i

Læs mere »