Sidste nyt om Bjarne . Begravelse tirsdag kl.11.00 Vonsild Kirke.
Bjarne døde i dag kl. 14.30 og kom aldrig til bevidsthed igen.
Vi har mistet en god skakkammerat, som altid mødte trofast op med sit gode humør var med til at gøre klubben til et godt sted at være.
Men som hans børn sagde, var det, det bedste sted det skete for skakklubben var hans et og alt, og de er midt i sorgen rigtig glade for at vi var der til at tage sig af ham.
Ære være hans minde +++
Fra i morges
Bjarne faldt om i går mens han spillede skak og kom på sygehus og det så ikke så godt ud.
Han ligger på intensiv i Kolding med en meget stor hjerneblødning, og familien regner ikke med at han overlever.
Han må ikke få besøg, men har sin familie omkring sig.
I denne svære stund går vores tanker til Bjarne og hans familie.