Da Efterårsturneringen afsluttes i den kommende uge, er det snart tid til at tænke på årets Vinterturnering, som starter den 16. November. Her vil der blive spillet syv runder i grupper med 8 spillere inddelt efter styrke. Da deltagertallet jo ikke nødvendigvis blier et multplum af otte, vil den nederste gruppe dog blive spillet efter Monrad systemet.
Samtidig er sæsonplanen her på hjemmesiden opdateret, således at den indeholder samtlige datoer for den kommende holdturnering, samt årets syv Syd Grand Prix stævner.