Et par enkelte udsatte partier afvikledes denne uge i Efterårsturneringen, hvilket gør at vi er færdige med den første tredjedel af denne turnering. De 18 deltagere er fordelt i to grupper (over/under 1500 i rating). I begge grupper er der efter to runder stadig flere deltagere med maksimum score, og med hele fire runder tilbage kan der stadig ske meget og det er svært at pege på favoritter.
- Gruppe 1: Her har Adrian, Jens og Christian alle scoret fuldt hus
- Gruppe 2: Noah Kirkegaard Rasmussen (Evans) og Mads Bucka (Kolding Skk.) deler føringen.
3. og 4. runde spilles de kommende to tirsdage (hhv. 20/9 og 27/9).