Flere gode Syd Grand Prix resultater

Fra Jan Rosenberg kommer følgende referat fra lørdagens hurtigskak stævne:

Evans var vært for 2. afdeling af Syd Grand Prix. Der var lidt færre deltagere end sidst og fra Springeren var vi “kun” 5 afsted denne gang. Til gengæld fik vi efterladt et markant aftryk i vores naboby!

Jacob fik en flot delt 1. plads i Skoleskak gruppen. I 4.klasse vandt Dzemil på bedst korrektion gruppen med imponerende 6/7. Han stormer frem for tiden.

Det samme må siges om Adrian, der spiller i 3. klasse, som var lagt sammen med 2.klasse. Det forhindrede ikke Adrian i at vinde gruppen på deling med Ewald Munksgaard. Det siger nok mest om Adrian’s præstation at han vandt 244 hurtig ratingpoint!!-Han afgav 2 remisser undervejs,den ene til Tommy,der minsandten hev 2. pladsen hjem i 2. Klasse.

Den eneste der ikke fik præmie var undertegnede (red. Jan Rosenberg). Jeg deltog i 1. klasse,der på dagen var lagt sammen med Mesterklassen. Faktisk blev jeg nr. 2 i 1.klasse,men da vi kun var 3 spillere i den gruppe,udløste det altså ikke kontanter. Men jeg er godt tilfreds alligevel. Trods beskedne 2 1/2 point,vandt jeg rating og kunne lægge 13 GP point oveni de 17 fra 1. stævne. Alt i alt en dejlig dag at være Springermand

Næste afdeling er den traditionelle Juleturnering i Vojens d. 28/12. Forhåbentligt kan vi mønstre et stort kontingent af deltagere fra klubben!

—Jan Rosenberg.

https://turnering.skak.dk/TournamentActive/Details?tourId=27131

SonFlow Cup 2023 (Dag 2)

Her kommer en sammenfatning af dagens begivenheder i Kolding, skrevet i fællesskab af Lars Peter Hansen og Jens I. Madsen 2.Runde Dagens tidlige runde bød

Læs mere »

Kvalificeret igen!

For andet sæson i træk lykkedes det for Springeren at kvalificere et hold til landsfinalen i pokalskak, der i år afvikles i Skanderborg. Jan Rosenberg

Læs mere »

Springere til DM i Svendborg

Jan Rosenberg beretter: Årets største og vigtigste begivenhed i skakkalenderen – Danmarksmesterskabet i skak – blev igen afholdt i den dejlige havneby på Fyn, Svendborg.

Læs mere »

99 lynskakpartier

Tirsdag den 7/2 afviklede vi åbent Kolding mesterskab i Lynskak med 18 deltagere, der dystede over 11 runder. Som arrangerende klub var Springeren selvsagt godt

Læs mere »

Aage spiller i Skanderborg

Denne weekend er der over 100 deltagere tilmeldt Smuk Skak weekend EMT i Skanderborg. Springeren Kolding er repræsenteret af Aage Søndergaard, der efter at have

Læs mere »