Der var 20 fremmødte til årets Generalforsamling, der fandt sted tirsdag den 25/8 på klubbens sædvanlige mødested. Oprindeligt skulle denne have været afviklet i Juni måned, men den var udskudt pga. i ved hvad.
Det blev en levende affære med masser om diskussioner om alt fra ostemadder, grænsehandel og kontingentsatser til juniorskak. Der var et par nye ansigter i bestyrelsen, der i denne sæson ser således ud:
- Formand, Jens Ingemann Madsen
- Kasserer, Henrik Artmann (genvalgt)
- Hans Nørgaard Paulsen (genvalgt)
- Viggo Bové Quist
- Søren Krabbenhøft (nyvalgt)
- Karsten Pedersen (nyvalgt)
For de der ikke kunne være med, kan formandens beretning læses her.
Efterfølgende spilledes for natteravnene en lynturnering, som blev vundet på deling af Viggo og Jens med 8 point af 9 mulige.