Glædelig Jul – tilbage den 3.Januar

Humøret var højt og fremmødet stort da vi den forgangne uge havde inviteret nye og gamle medlemmer til klubbens juleafslutning med alle de traditionelle elementer. Højt belagt smørrebrød, amerikansk lotteri med gode gevinstchancer og en efterfølgende lynskakturnering, der ubeskedent blev vundet af Formanden.

Trods de velkendte rammer blev der samtidig skrevet en smule historie. Vores mangeårige medlem Karsten Pedersen hævdede indædt at han aldrig havde vundet noget i det amerikanske lotteri. Det blev der lavet om på denne aften. Vi iler med at bringe et billede af en meget glad Karsten, også for efterfølgende at kunne dokumentere fremtidige påstande fra samme skuffe ….

Karsten med beviset på en historisk lotterigevinst!

Med tak for alt i det gamle år, ønskes alle en glædeæig jul og et fantastisk 2023. Gid alle Jeres fribønder må nå deres respektive forvandlingsfelter! Vi er tilbage Tirsdag den 3. Januar, hvor der er mulighed for at indhente udsatte partier fra Vinterturneringen. Der er ingen juniorskak den aften.

Bøllebank til 2.holdet

Vi tabte desværre 5½-2½ i den vigtige kamp for at undgå nedrykning, men de stillinger vi havde med lille fordel løb desværre alle ud i

Læs mere »

Attila lynmester – igen

I dette års lynmestermesterskab deltog 16 spillere og lige som sidste år var det Attila der løb af med sejren – ganske suverænt med 14

Læs mere »

Velkommen til sæson 2016/17

Velkommen til en ny og spændende sæson 🙂 Sæsonen starter tirsdag den 8. august kl. 19.00, med hygge skak. Første arrangement er gågadeskak på Akseltorv

Læs mere »

Sondex Cup 2016, 5. runde

Rundens topparti var Boris Chatalbashev-Nikolas Lubbe. Som nævnte tidligere ville remis være nok for Lubbe til udelt turneringssejr, og ved gevinst til bulgareren ville denne

Læs mere »