Gode minder: DSU’s Pokalturnering 2022

Her på dørtærsklen til sæsonen 2022/23, kan vi passende kigge tilbage på nogle af de begivenheder fra det forgangne skakår, som aldrig fik den fortjente opmærksomhed her på hjemmesiden. Et passende sted at starte er Dansk Skak Unions Pokalturnering, hvor vi deltog med to fire-mands hold, der begge præsterede flot.

Selvom skakspillet indrømmet primært er en individuel sportsgren, er der altid en helt speciel stemning omkring holdkampe. Aktuelt har nogle måske for nyligt fulgt den atmosfære der var omkring den 44. Skakolympiade, der grundet krigen i Ukraine var flyttet fra Rusland til Indien (Chennai). Her deltog mere end 180 nationer, og Danmark var repræsenteret med to hold (Åben- og Kvinde-række). Uden i øvrigt at drage for mange sammenligninger omkring format og niveau, er den primære lighed mellem Skak-OL og Pokalskak at begge turneringer afvikles med fire-personers hold.

Springeren stillede op med to hold i den såkaldte Bredderække. For at være med her, er det et krav at de fire brætters gennemsnits rating ikke overstiger 1800. Det er altid et sjovt puslespil at sammensætte de mest slagkraftige hold under de forudsætninger, og her er det jo altid en stor fordel at have et par spillere der enten er underratede eller i kraftig udvikling. Det sidste er vigtigt, da reglementet siger at ratingsnittet beregnes baseret på listen med nærskakrating fra Januar!

Inden det Sydjyske kvalifikationsstævn, der spilledes den 23. April, var vi kommet frem til de følgende to hold, og var i al beskedenhed optimistisk omkring egne chancer for i det mindste at kvalificere eet hold.

Springeren 1 (“De unge kometer”)

  1. Michael Jakobsen
  2. Jens I. Madsen
  3. Adrian S. Thorsen
  4. Dzemil Adrovic

Springeren 2 (“De lidt ældre kometer”)

  1. Christian Karstensen
  2. Jan Rosenberg
  3. Henrik Artmann
  4. Tommy Hansen

Sydjysk Hovedkreds’ kvalifikationsstævne (23/4)

Der var hele 12 hold mødt frem på Sønderskov Slot (nær Brørup) for at kæmpe om to pladser i den landsdækkende finale i Pinsen. Selvom begge hold undervejs tabte opgør mod det stærke hold fra Haderslev, og også splittede pointet efter 2-2 i det indbyrdes opgør, blev det en stor triumf da begge hold kvalificerede sig. Undervejs lå Springeren 2 bedst til og særlig Tommy var helt ustyrlig. Han var helt klart mødt op i affodret tilstand efter en god nats søvn. Vi kunne se på lang afstand at han var godt kørende, se bare billedet nedenfor.

Det blev dog Springeren 1 med 16 brætpoint i seks runder, der endte med at vinde stævnet efter en god slutspurt, tæt forfulgt af Springeren 2 med 15½. Vi har tidligere haft held med at kvalificere os til landsfinalen, men at få to hold med var vildt! Topscorere på de to hold var henholdsvis Dzemil Adrovic med 4½/6 og så Tommy med 5½ af 6.

Pokalfinalen, Svendborg (5/6)

Endelig kom landsfinalen så med hold strømmende ind fra alle landsdele. Vi stillede selvfølgelig op med en ambition om at blande os i toppen. Det blev hurtigt klart at den store konkurrent var Valby Skakklub, der vistnok også havde vundet den forrige pokalskakturnering i Bredderækken. Holdet havde desuden Joachim Knudsen, mangeårigt medlem af Springeren, på andetbrættet. Springeren 1 spillede uafgjort mod Valby, men var hele dagen mestendels pladeret på andenpladsen uden helt at kunne lukke hullet, og da vi til sidst overstrammede skruen i de sidste runder måtte vi tage til takke med trediepladsen. Adrian scorede flotte 5 af 6 som topscorer.

Springeren 2 kom ikke godt fra start og tilbragte dagen i bagerste del af feltet, men ikke desto mindre var det en sjov tur med begge hold og vi har helt sikkert appetit på at være med igen næste år – holdene skal dog nok se anderledes ud til den tid for at overholde kravet om maximum 1800 i ratingsnit.

DM i hurtigskak 2015, runde 1-3

Efter de første tre runder af DM i hurtigskak har fire spillere i mestergruppen stadig maksimumpoint: IM’erne Nicolai Vesterbæk Pedersen og Jens Ove Fries Nielsen

Læs mere »

DM i hurtigskak for kvinder 2015, runde 1-3

I forbindelse med klubbens 75-års jubilæum arrangerer Skakklubben Springeren to danske mesterskaber i hurtigskak denne weekend. Lørdag afvikles kvindernes mesterskab med 13 deltagere og søndag spilles

Læs mere »

Ny Lynmester Attila Gergacz !!

18 spillere stillede op til kampen om lynmesterskabet og efter de indledende runder endte vi med en A finale med følgende deltagere.Attila Gergacz,Lars P.Hansen,Richardt Ebbesen,Karsten

Læs mere »

Sæsonen er i gang

Så fik vi startet sæsonen med vores udendørsarrangement i Kolding City, som i år var henlagt til Akseltorv. Vi delte åbenbart stedet med en lokal

Læs mere »

Generalforsamlingen den 2.6.2015

Et lille referat fra min sidste generalforsamling som formand, med et fantastisk fremmøde på 36 medlemmer. Ny formand : Michael Jakobsen Kasserer:Henrik Artmann Næstformand Lars

Læs mere »

Jens I. Madsen har gennemgået Springerens Divisionturnerings resultater, se de spændende data her

Læs mere »

Sondex Cup 2015, 5. runde

I IM-gruppen forsøgte de der kunne, at afgøre turneringen til egen fordel. Jakob Vang Glud havde bedst held med det forehavende idet han med b4

Læs mere »

Sondex Cup 2015, 3. runde

I IM-gruppen fortsatte Bjørn Møller Ochsner fra Jetsmark det overbevisende spil med en sejr over Rasmus Skytte i 22 træk. En hurtig afslutning blev mulig

Læs mere »

Sondex Cup 2015, 2. runde

Efter første rundes tre remiser i IM-gruppen faldt der en gevinst i ét af lørdagens første tre partier. Den kom i opgøret mellem Jens Ove

Læs mere »