Springeren – Haderslev: 4½-3½
Det er et velkendt begreb inden for sportens verden, at man for at spille med om mesterskaberne skal levere resultater selv på de dage hvor man ikke rammer topniveauet. Hvis man accepterer den præmis, så var årets sidste divisionskamp et lovende tegn, for der er ingen tvivl om at vi nok fik mere end fortjent denne søndag mod vores gode naboer fra Syd.
Det var desuden 10. gang at vi mødte Haderslev i Divisionsturneringen, hvilket suverænt gør dem til vores mest hyppige modstandere. Matcherne har været fordelt over en lang periode på 18 år og har alle været afgjort af små marginaler. Faktisk var gårsdagens sejr først vores anden af slagsen, men der har også været hele 5 gange uafgjort (4-4)!!
Dagen startede med en fredelig remis til Christian på sjettebrættet, hvor han efter sigende ikke fik noget ud af den hvide side i en Caro Kann. Derefter gik der længe før resultaterne raslede ind. Jens sad med Hvid i et ultraskarpt parti, hvor der spillet den samme variant som i hans parti fra forrige runde. Det hjalp ikke at have de modsatte farver, for endnu engang blev det til et forsmædeligt nederlag. Positionen efter 17 træk var teori, og efter 18 træk var den tabt. På et eller andet tidspunkt må det jo lykkes for ham.
Heldigvis skete der kort efter et mindre mirakel på førstebrættet, hvor Michael var blevet nedspillet. Der var dog lige én lille taktisk finesse tilbage i en totalt tabt stilling, men den overså modstanderen heldigvis og så var der gevinst. Nogenlunde samtidig havde Simun spillet remis. På trediebrættet spillede Søren Rix rask til med de sorte brikker, hvor samtlige bønder på kongefløjen blev skubbet frem, men det viste sig at være et tveægget sværd så han måtte desværre ned. Vi var altså nede 2-3 mens spillet gik ind i den afgørende time med minutter på uret.
Det var her kampen tippede og vores helte var koldblodige da det talte. Jørgen Stald havde et par ustoppelige fribønder, men skulle undervejs forholde sig modstanderens forsøg på at komplicere tingene. Godt spillet og fuldt point. På fjerdebrættet spillede to gamle runkedorer et parti karakteriseret af lange låste bondekæder. I sådan en lukket stilling var Aage’s springer bedre end Kai Bjørnskov’s løber, efter at de tunge officerer var afbyttet. Modstanderens bønder stod på den forkerte farve felter og kunne plukkes en efter en af Aage.
Så førte vi altså 4-3, men Kim Burnæs sad med en noget (ahem) betænkeligt tårnslutspil. Heldigvis lykkedes det ham at få sat gevaldig fart i et par fribønder, således at det gjorde mindre at han måtte opgive sit tårn da modstanderen forvandlede en bonde. Til sidst efter næsten 5½ times spil var remissen og dermed matchsejren i hus.
Holdlederen var led af sin egen præstation, men glad for den store sejrsvilje hos resten af holdet! Vi fejrer jul og nytår på en delt førsteplads, men er bevidst om at i nok har været lidt heldige i alle sæsonens tre opgør. Forhåbentlig kan vi spille bedre i de resterende runder.
Springeren 2- Esbjerg 2: 2½ -5½
Jan Rosenberg beretter:
For tredie kamp i træk det samme resultat for holdet. Lidt pudsigt,men vi kan ikke være utilfredse. Samlet set scorede vi igen over forventet. Vi var lidt mindre ramt af afbud,hvilket betød at jeg,som holdleder,for første gang ikke skulle lånes ud til 1. holdet. Men et sent afbud betød at Leon måtte springe til på 8. brættet. Han var på en Uriaspost mod Esbjergs talent, Sauran, og tabte hurtigt. Men fin indstilling fra Leon’s side,og ægte klubånd, at bidrage hvor man kan. Tak for det,Leon.
Hans og Karsten tog fornuftige og solide remisser og Dzemil så ud til at have et fordelagtigt slutspil mod Svend Madsen. Han kunne muligvis have fået mere ud af det,men en fin remis til vores unge mand.-Preben på bræt 2,stod i underkanten i det meste af partiet og tabte. Men igen: Dejligt at han har fået lyst til at spille og støtte holdet.
Kim var vanen tro ude i en rodebutik med en masse taktik. Han havde en gylden mulighed for at gøre det af mod formstærke Radoor,men missede desværre og tabte. Kom igen Kim. Du er en farlig modstander for enhver! Jeg var under pres mod Tranberg på bræt 1 fra start. Men fik lige nøjagtigt tilstrækkeligt modspil i en svær stilling,til at Henrik,med lidt tid på klokken,modtog mit remistilbud. Tilbage sad vores “Grand old man”, Christian Møller og kæmpede med alt hvad han havde. Meget flot lykkedes det ham at holde remis under pres. Virkeligt imponerende!
Jeg er stolt over holdindsatsen. Tak for det “drenge”.——Jan Rosenberg.
