Klubmesterskabet – der var 5, der var 4, der var 3 …

I denne uge afgøres Vinterturneringen, hvor vinderen af den øverste gruppe kan kalde sig klubmester. Spændingen er højere end normalt, og faktisk var der indtil sidste uge hele 5 spillere, der teknisk set kunne rende med sejren. Efter en del udsatte partier er afviklet, kan hverken Michael og Simun Petur ende på en delt førsteplads, så det står klart at der skal kåres en ny klubmester. Tilbage i kampen er:

  • Jan Rosenberg, der har spillet alle sine partier med 5 points (inklusive et oversidderpoint)
  • Adrian S. Thorsen, der har 4½ points og i aften møder den forsvarende mester Michael Jakobsen
  • Jens I. Madsen, der har 4 points og i aften spiller mod Aage Søndergaard

I tilfælde af pointslighed, skal der i nærmeste fremtid spilles en omkamp om titlen. Adrian er den eneste, som helt selv kan afgøre tingene, men det kræver en sejr i sidste runde. Ved remis er han sikker på en omkamp. Jens kan komme med i en omkamp, men det kræver også en sejr.

Hvem er så favorit? Der findes jo som bekendt løgne, forbandede løgne og så statistik. Alligevel følger her som en lille public service en statistisk analyse af de mest sandsynlige udfald:

  • 32% Adrian udelt vinder (uden omkamp)
  • 25% Omkamp Jan/Jens
  • 18% Jan udelt vinder (uden omkamp):
  • 15% Omkamp Adrian/Jan/Jens
  • 10% Omkamp Adrian/Jan

Ovenstående er dels baseret på rating forventninger i de to relevante slutpartier (Adrian-Michael 0.44-0.56 og Jens-Aage 0.72-0.28), samt en antagelse om at 25% af partier slutter remis. Det er den gennemsnitlige remisprocent for de otte deltagere i øverste gruppe, set over al data i DSU’s turneringssstem. Remisprocenten varierer reelt fra person til person mellem 11% og 37% – nogle er bare mere remisglade. Godtager man dette vil man f.eks. få at det forventede udfald mellem Adrian og Michael vil være at Adrian vinder 32%, Michael 43% og 25% remis.

Der er også stor spænding i Basis 1, hvor der er direkte finaleopgør denne uge mellem Henrik Artmann og Poul Wyff fra HAderslev. Begge har en score på 4/6. Dan Sörensson har 3/5 og kan med sejr i sit udsatte parti teoretisk stadig nå at indhente de førende. Endelig har Christian A. Møller med flotte 5/6 allerede sikret sig sejren i Basis 2.

Rundelægning EMT

Rundelægningen er klar. Spilleren til venstre har hvid.. 1 ARTMANN, Henrik Springeren 1702 : BOVÉ QUIST, Viggo Springeren 2066 2 JAKOBSEN, Michael Springeren 2041 :

Læs mere »

Nå, det er nok bare en byge …

Overskriften er en linje fra en gammel Kaptajn Klyde-sketch, og i sketchen var udsagnet ligeså forkert som i dag, hvor Springeren afholdt det traditionelle udendørs

Læs mere »

Springerens Efterårs-EMT 2017

I sæsonens første EMT forsøger vi os med Schweizer-systemet og seks runder, men ellers ligger turneringen som den plejer. Indbydelse og tilmelding her.

Læs mere »