Kort Nyt: Masser af skak i Efterårsferien

Traditionen tro er der spillet masser af skak i forrige uge (skolernes Efterårsferie). Udover 3.runde i Richardt Ebbesen Grand Prix, har klubbens medlemmer spillet i både Odense, Haderslev og Esbjerg. Her er en sammenfatning af præstationerne:

Odensemesterskabet (14-16 Oktober)

Aage Søndergaard var et smut på Fyn for at deltage i det årlige Odensemesterskab, der var en meget velbesøgt turnering med hele 113 deltagere, der var opdelt efter rating i grupper med seks spillere. Efter at være kommet virkeligt godt fra land i sin gruppe med maximum point (3 af 3) på de to første dage, gik tempoet desværre lidt ned mod slutningen. Slutresultatet blev en delt andenplads efter en talentfuld junior, men Aage og hentet lidt rating med hjem også.


Syd Grand Prix, Haderslev (Lørdag den 15. Oktober)

Sæsonens første SGP stævne afvikledes i Haderslev. Med et beskedent deltagerantal på 20 var alle samlet i een stor gruppe med et kæmpe ratingspænd fra 1000 til 2143. Springeren var præsenteret af Adrian Thorsen (nr.3 med 5½ af 7), Jan Rosenberg (nr.12 med 3½ af 7) samt Tommy Hansen (nr.16 med 3 af 7).

De tre deltagere fra Springeren: Jan forrest til venstere, Adrian i rød trøje og bag ham Tommy i klassisk position.

Esbjerg Efterår – 100 års jubilæum   (21-23 Oktober)

Esbjerg Skakforening runder imponerende 100 år og fejrede dette dels med en match i løbet af ugen mellem Ungdommen (GM Jonas Bjerre og GM Jesper Thybo) og Erfaringen (GM Curt Hansen og Niels Jørgen/Jens Ove Fries Nielsen) samt en stærk weekendturnering afviklet fredag, lørdag, og søndag med 67 deltagere.  Her var vi repræsenteret af Adrian og Formanden,  som begge spillede en god turnering og sluttede med 4½ points efter tre runder hurtigskak og fire runder med lang betænkningstid. 

Adrian demonstrerede henover weekenden at han er klar til at bide skeer med de 2100 folk. Det lover godt for den kommende holdturnering, hvor han jo er ny fast mand på Førsteholdet.  Se bare Adrian’s flotte enkeltresultater her,

  • 1.runde:  Sarah Sima Dehrlich (1412)          1.0
  • 2.runde:  FM Mads Boe (2305)                      0.0
  • 3.runde:  Olaf Nielsen (1475)                         1.0  
  • 4.runde:  Christian A. Eriksson (2148)          1.0
  • 5.runde   Martin Rosenkilde Pedersen (2127)   0.5
  • 6.runde:  Ole Østergård (2110)                       0.5
  • 7.runde:  Vedant Kumar Saravana (1869)     0.5
 
Formanden havde også en ganske god weekend, afspejlet i de nedenstående enkeltresultater. På den måde blev der repareret lidt på det haltende ratingtal. Der hviler jo en art forbandelse over den til et givet tidspunkt siddende formand, senest illustreret af hvordan Michael efter han trådte tilbage som formand har formået at genvinde omkring 100 ratingpoint.
 
  • 1.runde:  Joel Nødskov Christensen (1421)     1.0
  • 2.runde:  FM Jens A. Ramsdal (2313)               0.5
  • 3.runde:  Martin Rosenkilde Pedersen (2127)  0.5  
  • 4.runde:  Anton Mehmet Yildiz Marthedal (2073)   1.0
  • 5.runde:  Claus Rossen (2101)                           0.0
  • 6.runde:  Henrik Krüger (1736)                           1.0 
  • 7.runde:  Reto Utiger Sørensen  (1979)             0.5

SonFlow Cup 2023 (Dag 2)

Her kommer en sammenfatning af dagens begivenheder i Kolding, skrevet i fællesskab af Lars Peter Hansen og Jens I. Madsen 2.Runde Dagens tidlige runde bød

Læs mere »

Kvalificeret igen!

For andet sæson i træk lykkedes det for Springeren at kvalificere et hold til landsfinalen i pokalskak, der i år afvikles i Skanderborg. Jan Rosenberg

Læs mere »

Springere til DM i Svendborg

Jan Rosenberg beretter: Årets største og vigtigste begivenhed i skakkalenderen – Danmarksmesterskabet i skak – blev igen afholdt i den dejlige havneby på Fyn, Svendborg.

Læs mere »

99 lynskakpartier

Tirsdag den 7/2 afviklede vi åbent Kolding mesterskab i Lynskak med 18 deltagere, der dystede over 11 runder. Som arrangerende klub var Springeren selvsagt godt

Læs mere »

Aage spiller i Skanderborg

Denne weekend er der over 100 deltagere tilmeldt Smuk Skak weekend EMT i Skanderborg. Springeren Kolding er repræsenteret af Aage Søndergaard, der efter at have

Læs mere »