Pokalturneringen – første stik i hus for vores bredderække hold !

“Mission Accomplished” i Haderslev – Beretning af Jens Madsen.

Mandag aften afvikledes i Haderslev det første af tre indledende stævner med videre kvalifikation til DSU’s pokalskak turnering. Der spilledes tre runders hurtigskak med 20 minutters betænkning for 4 mands hold. Til start stillede ialt syv hold, hvoraf de seks var bredderække hold (med ratingsnit under 1800), som kæmpede om to pladser i hovedkredsens finalestævne. Det stævne arrangeres desuden af Springeren den 7. April. Endelig deltog et eliterække hold fra værtsklubben, som ønskede at få lidt træning da de allerede var klar til finalestævnet. Vores kære formand havde insisteret på, at Springeren også selv skulle spille med på hjemmebane i April, så derfor havde vi sammensat et ultraskarpt hold bestående af Kim Broksø, Henrik Artmann, Hans Paulsen og Jens Madsen.

Med syv hold gav det en lidt special rundelægning, hvor man for at undgå oversiddere i hver runde spillede to almindelige matcher og så parrede de resterende tre hold sammen. Det havde nogle pudsige konsekvenser, f.eks. da vi scorede 1½ matchpoint efter at have scoret 3 af 4 i en udmærket første runde. Nå, vi håbede at dette ikke skulle blive udslagsgivende, specielt da turneringen (modsat DSU’ holdturneringer) blev afgjort på matchpoint før brætpoint. Af samme årsag bekymrede det os lidt i anden runde at få en svær modstander i elite-holdet fra Haderslev 1. Men der blev kæmpet forbilledligt på alle brætter og en sejr på 2½-1½ kom i hus. Derefter var et lidt skuffende uafgjort resultat i sidste runde mod Vojens 1 nok til at kvalificere os til hovedkredsens finalestævne i April. Topscorer var Henrik Artmann, der jo er lidt af en specialist når det går stærkt, hvilket han flot demonstrerede ved at få pladen fuld med 3 af 3 mulige.

Vojens 1 tog den anden finaleplads. Der spilles to yderligere kvalstævner indenfor de kommende uger (i Grindsted og Vejle).

Hold  Matchpoints   Brætpoints
1. Springeren (B)  4½  7½
2. Haderslev 1 (E)  4  8½
3. Vojens 1 (B)  4  7
4. Haderslev 2 (B)  3½  6½
5. Gråsten (B)  3  7
6. Løgumkloster (B)  1  3
7. Vojens 2 (B)  1  2½

 

SONDEX cup 2014

Så er SONDEX Cup 2014 færdig spillet! Springeren Kolding vil gerne benyttet lejligheden til, at takke deltager, sponsorere og tilskuere for en god turnering. Håber at

Læs mere »

Finalekampen i A klassen

Det blev desværre ikke til oprykning, dertil var Alssund for stærke. Men flinke folk, som gav gratis kaffe og kage, måske derfor blev vi venligt

Læs mere »

Ny pokalmester Bent Samuelsen !!

Der deltog 20 spillere i pokalmesterskabet og pga A holdets finalekamp tirsdag den 1.4. i Sønderborg, blev turneringen færdigspillet i tirsdags. Efter de indledende runder

Læs mere »

Sidste nyt Sondex Cup

Så har vi nået de 120 deltagere og tilmeldingen lukkes. Vi opretter venteliste, for at komme på venteliste skal du kontakte Richardt Ebbesen enten pr

Læs mere »

Vinterturneringen start 5.11.13

Husk 1.runde i vinterturneringen er tirsdag den 5.11. kl.19.00 Vi bliver 40 deltagere, så det er flot. Vi regner med at have turneringsskemaerne klar søndag/mandag.

Læs mere »

Vi er kommet op på syv seksmands grupper, som alle spiller “alle mod alle” Turnerings plan og resultater kan ses her Vi håber at I

Læs mere »