Pokalturneringen – første stik i hus for vores bredderække hold !

“Mission Accomplished” i Haderslev – Beretning af Jens Madsen.

Mandag aften afvikledes i Haderslev det første af tre indledende stævner med videre kvalifikation til DSU’s pokalskak turnering. Der spilledes tre runders hurtigskak med 20 minutters betænkning for 4 mands hold. Til start stillede ialt syv hold, hvoraf de seks var bredderække hold (med ratingsnit under 1800), som kæmpede om to pladser i hovedkredsens finalestævne. Det stævne arrangeres desuden af Springeren den 7. April. Endelig deltog et eliterække hold fra værtsklubben, som ønskede at få lidt træning da de allerede var klar til finalestævnet. Vores kære formand havde insisteret på, at Springeren også selv skulle spille med på hjemmebane i April, så derfor havde vi sammensat et ultraskarpt hold bestående af Kim Broksø, Henrik Artmann, Hans Paulsen og Jens Madsen.

Med syv hold gav det en lidt special rundelægning, hvor man for at undgå oversiddere i hver runde spillede to almindelige matcher og så parrede de resterende tre hold sammen. Det havde nogle pudsige konsekvenser, f.eks. da vi scorede 1½ matchpoint efter at have scoret 3 af 4 i en udmærket første runde. Nå, vi håbede at dette ikke skulle blive udslagsgivende, specielt da turneringen (modsat DSU’ holdturneringer) blev afgjort på matchpoint før brætpoint. Af samme årsag bekymrede det os lidt i anden runde at få en svær modstander i elite-holdet fra Haderslev 1. Men der blev kæmpet forbilledligt på alle brætter og en sejr på 2½-1½ kom i hus. Derefter var et lidt skuffende uafgjort resultat i sidste runde mod Vojens 1 nok til at kvalificere os til hovedkredsens finalestævne i April. Topscorer var Henrik Artmann, der jo er lidt af en specialist når det går stærkt, hvilket han flot demonstrerede ved at få pladen fuld med 3 af 3 mulige.

Vojens 1 tog den anden finaleplads. Der spilles to yderligere kvalstævner indenfor de kommende uger (i Grindsted og Vejle).

Hold  Matchpoints   Brætpoints
1. Springeren (B)  4½  7½
2. Haderslev 1 (E)  4  8½
3. Vojens 1 (B)  4  7
4. Haderslev 2 (B)  3½  6½
5. Gråsten (B)  3  7
6. Løgumkloster (B)  1  3
7. Vojens 2 (B)  1  2½

 

SonFlow Cup 2023 (Dag 2)

Her kommer en sammenfatning af dagens begivenheder i Kolding, skrevet i fællesskab af Lars Peter Hansen og Jens I. Madsen 2.Runde Dagens tidlige runde bød

Læs mere »

Kvalificeret igen!

For andet sæson i træk lykkedes det for Springeren at kvalificere et hold til landsfinalen i pokalskak, der i år afvikles i Skanderborg. Jan Rosenberg

Læs mere »

Springere til DM i Svendborg

Jan Rosenberg beretter: Årets største og vigtigste begivenhed i skakkalenderen – Danmarksmesterskabet i skak – blev igen afholdt i den dejlige havneby på Fyn, Svendborg.

Læs mere »

99 lynskakpartier

Tirsdag den 7/2 afviklede vi åbent Kolding mesterskab i Lynskak med 18 deltagere, der dystede over 11 runder. Som arrangerende klub var Springeren selvsagt godt

Læs mere »

Aage spiller i Skanderborg

Denne weekend er der over 100 deltagere tilmeldt Smuk Skak weekend EMT i Skanderborg. Springeren Kolding er repræsenteret af Aage Søndergaard, der efter at have

Læs mere »