SGP sæsonafslutning: Missionen lykkedes!

Vi giver ordet til vores rejsende reporter Jan Rosenberg:

Sidste runde af SGP blev afholdt lørdag d.25/3 med Esbjerg Skakforening som værter. Konceptet er jo, at man kører hele serien/sæsonen igennem med hurtigskak ratingtallet som det var fra starten. Adrian har som bekendt løftet niveauet gevaldigt det sidste års tid, men har altså været tilknyttet 1. Klasse i år. Men Henrik Tranbjerg fra arrangørklubben har været en hård nød at knække for vores unge himmelstormer. Henrik har også helt klart Mesterstyrke,men var altså også under 1900 i hurtigskak fra start. Yderligere lukrerede Esbjerg spilleren af, at Adrian har været forhindret i at deltage et par gange.

Men altså: Situationen inden sidste runde var at Adrian skulle score 3 Grand Prix point mere end Henrik,for at løbe med guldet. Og det lykkedes lige nøjagtigt,da Adrian delte dagens 1.plads med purunge Sauran! Før det stod fast, måtte vi grueligt meget igennem. Jeg kæmpede med Sauran om Bronzemedaljen. Efter 5 runder så det skidt ud for os begge,men da Adrian i næstsidste runde vandt over Bjarne Rasmussen (Varde) og jeg på nabobrættet fik et kølleslag ind på Sauran, lysnede det.

En meget flot remis til Adrian i sidste runde mod IM John Rødgaard cementerede den samlede sejr. Jeg var ude at svømme mod endnu en ung komet, Vitus fra Evans. Men et modangreb med kvalitetsoffer gav mig gevinststilling. Med 8 sekunder på uret valgte jeg dog at modtage den unge mands remistilbud. Dermed holdt jeg lige nøjagtigt Sauran fra fadet og snuppede den samlede 3. plads.

Johannes deltog i skoleskakgruppen og klarede sig fint. Yderligere var vi repræsenteret ved Søren Krabbenhøft, der fungerede som præmieoverrækker på vegne af Hovedkredsen.

Næste helt store begivenhed for Adrian og jeg bliver DM i Svendborg i påsken. Adrian skal spille med i Kandidatklassen!-Et mål jeg nævnte for ham for et års tid siden, men måske ikke helt troede på. Men han har gjort min tvivl til skamme og det bliver en kæmpe oplevelse for ham. Lige meget hvordan det går resultatsmæssigt,vil han samle uvurderlig erfaring mod meget stærk modstand. Jeg holder mig diskret i baggrunden og spiller,som sidste år,med ved de bedagede herrer i Veteranklassen.

Bøllebank til 2.holdet

Vi tabte desværre 5½-2½ i den vigtige kamp for at undgå nedrykning, men de stillinger vi havde med lille fordel løb desværre alle ud i

Læs mere »

Attila lynmester – igen

I dette års lynmestermesterskab deltog 16 spillere og lige som sidste år var det Attila der løb af med sejren – ganske suverænt med 14

Læs mere »

Velkommen til sæson 2016/17

Velkommen til en ny og spændende sæson 🙂 Sæsonen starter tirsdag den 8. august kl. 19.00, med hygge skak. Første arrangement er gågadeskak på Akseltorv

Læs mere »

Sondex Cup 2016, 5. runde

Rundens topparti var Boris Chatalbashev-Nikolas Lubbe. Som nævnte tidligere ville remis være nok for Lubbe til udelt turneringssejr, og ved gevinst til bulgareren ville denne

Læs mere »