Sondex Cup 2015, 3. runde

I IM-gruppen fortsatte Bjørn Møller Ochsner fra Jetsmark det overbevisende spil med en sejr over Rasmus Skytte i 22 træk. En hurtig afslutning blev mulig efter Skyttes 20. træk. Ellers var partierne længe mere forsigtigt spillede end i 2. runde.

Den bedste skak leverede Jacob Vang Glud med et elegant kvalitetsoffer med sort mod Daniel Semcesen. Vendingen bragte ham ind i en stilling han havde fuldt styr på, og som kun blev bedre af at Semcesens hvidfeltede løber havde vanskeligt ved at finde en position hvor den ikke gik tabt. Det projekt lykkedes ikke, og partiet endte med en matsætning på h2 i træk 49.

I partiet mellem Nikolaj Mikkelsen og Jens Ove Fries Nielsen fremtvang Mikkelsen remis ved en trækgentagelse hvor alternativet for Jens Ove havde været dronningetab.

Nu fører Bjørn Møller Ochsner med 2½ point efter tre runder foran Jacob Vang Glud med 2. Den regerende mester Daniel Semcesen samt tidligere mester Rasmus Skytte er noget efter med kun et point hver.

Mester 1 bød på tre klare afgørelser. Halvard Hagesæther vandt slutspillet med sort mod Jakob Aabling-Thomsen efter at det man i kommentatorrummet mente var en almindelig afbytning, viste sig at være mere end giftig for hvid.

Attila Gergacz viste at han også kunne vinde med sort da han fik initiativet mod Martin Matthiesen, og Lars Hansen leverede det sædvanlige tidnødsdrama mod Igor Teplyi, og desværre for ham også med samme resultat som sidst, da han opgav i slutspillet mod Teplyis fribonde i a-linjen.

Også udviklede kommentatorrummet ellers til en ren informationscentral. Først ville én vide hvornår hvor langt Viggo Bové Quist (Mester 2) var, da de skulle køre hjem sammen. Efter et kig på stillingen vurderede kommentatoren at forventet afgangstid var 20.49, senere ville to piger vide hvornår mon Rasmus Thøgersen var klar til gå med ud at spise. Her var meldingen at det kunne være snart  – eller vare længe endnu. Hvordan hjemturen/middagen gik, er ikke referenten bekendt, men begge de efterspurgte spillere blev nr. 2 …

Forårs EMT referat

Så kan vi se tilbage på endnu en vellykket turnering med mange spændende og flotte kampe. Mesterklassen blev rigtig spændende da forhåndsfavoritten Viggo Bove Quist

Læs mere »

Gruppevindere Sondex cup 2013

[nggallery id=2] Vinderne i de forskellige grupper: IM-gruppen: 1. pladsen: IM Daniel Semcesen (4 point); 2. pladsen: IM Jakob Vang Glud (4 point). IM-gruppe 2: 1. pladsen:

Læs mere »

Holdkamp Junior holdet

2. runde af 4. og 5. kreds C-stævne for juniorer blev holdt i Skakklubben Springeren. Vores C-hold var endnu engang suveræne og viste, at de

Læs mere »