Sondex Cup 2015, 4. runde

I IM-gruppen var det Daniel Semcesens tur til med sort at blive udsat for Jens Ove Fries Nielsens kreative spil. Det viste sig at være en tand for meget for Skanderborgs svensker. Han blev tvunget til at afgive en kvalitet efter hvids b5 i træk 21, og efter Jens Ove fik stabiliseret sin stilling, kunne han afgøre med et effektfuldt angreb.

Den hidtil godt spillende Bjørn Møller Ochsner tabte med hvid mod Nikolaj Mikkelsen i et slutspil hvor hans tre merbønder viste sig for løse til at kunne opveje Mikkelsens løber.

Da det sidste parti mellem Rasmus Skytte og Jacob Vang Glud endte remis efter 26 træk, deler sidstnævnte nu førstepladsen med Bjørn Møller Ochsner og Nikolaj Mikkelsen på 2,5 point. På fjerdepladsen følger Jens Ove Fries Nielsen på 2. Kampene i sidst runde hedder Vang Glud-Fries Nielsen, Semcesen-Ochsner og Mikkelsen-Skytte – en sammensætning der gør det muligt for alle fire at vinde.

I Mester 1 spillede den førende Igor Teplyi remis mod Jakob Aabling-Thomsen, som dermed kom på tavlen efter tre nuller. Igor havde initiativet, men sorts forsvar var solidt nok til det halve point. Martin Matthiesen fik hurtigt en stærk stilling med sort mod Halvard Hagesæther, og formåede at omsætte den til et helt point efter 30 træk, herunder med en fin afslutning.

Lars Hansen fik med hvid en god stilling mod Attila Gergacz og førte sågar med en kvalitet, men hans tidsforbrug blev igen afgørende, og et ikke optimalt forsvar gjorde muligt for Attila at afgøre med en elegant matsætning. Inden 5. runde fører Igor Teplyi med 3,5 point foran Martin Matthiesen og Attila Gergacz som begge har 3. Teplyi og Matthiesen mødes indbyrdes, mens Attila har hvid Halvard Hagesæther.

DM i hurtigskak 2015, runde 1-3

Efter de første tre runder af DM i hurtigskak har fire spillere i mestergruppen stadig maksimumpoint: IM’erne Nicolai Vesterbæk Pedersen og Jens Ove Fries Nielsen

Læs mere »

DM i hurtigskak for kvinder 2015, runde 1-3

I forbindelse med klubbens 75-års jubilæum arrangerer Skakklubben Springeren to danske mesterskaber i hurtigskak denne weekend. Lørdag afvikles kvindernes mesterskab med 13 deltagere og søndag spilles

Læs mere »

Ny Lynmester Attila Gergacz !!

18 spillere stillede op til kampen om lynmesterskabet og efter de indledende runder endte vi med en A finale med følgende deltagere.Attila Gergacz,Lars P.Hansen,Richardt Ebbesen,Karsten

Læs mere »

Sæsonen er i gang

Så fik vi startet sæsonen med vores udendørsarrangement i Kolding City, som i år var henlagt til Akseltorv. Vi delte åbenbart stedet med en lokal

Læs mere »

Generalforsamlingen den 2.6.2015

Et lille referat fra min sidste generalforsamling som formand, med et fantastisk fremmøde på 36 medlemmer. Ny formand : Michael Jakobsen Kasserer:Henrik Artmann Næstformand Lars

Læs mere »

Jens I. Madsen har gennemgået Springerens Divisionturnerings resultater, se de spændende data her

Læs mere »

Sondex Cup 2015, 5. runde

I IM-gruppen forsøgte de der kunne, at afgøre turneringen til egen fordel. Jakob Vang Glud havde bedst held med det forehavende idet han med b4

Læs mere »

Sondex Cup 2015, 3. runde

I IM-gruppen fortsatte Bjørn Møller Ochsner fra Jetsmark det overbevisende spil med en sejr over Rasmus Skytte i 22 træk. En hurtig afslutning blev mulig

Læs mere »

Sondex Cup 2015, 2. runde

Efter første rundes tre remiser i IM-gruppen faldt der en gevinst i ét af lørdagens første tre partier. Den kom i opgøret mellem Jens Ove

Læs mere »