Sondex Cup 2015, 5. runde

I IM-gruppen forsøgte de der kunne, at afgøre turneringen til egen fordel. Jakob Vang Glud havde bedst held med det forehavende idet han med b4 i 15. træk skaffede sig en fordel med hvid mod Jens Ove Fries Nielsen. Herefter var det op ad bakke for Viborg-spilleren, og partiet var afgjort 13 træk senere. Jakob var dermed sikker på mindst at dele førstepræmien. Det blev dog ikke noget tema da Bjørn Møller Ochsner måtte slide for det halve point mod Daniel Semcesen. Som lavest ratet i gruppen kan han dog se tilbage på en god turnering. Det samme kan vel siges om Nikolaj Mikkelsen, der gik gennem turneringen uden tab. Sidste runde indbragte dog kun remis mod Rasmus Skytte og dermed en delt andenpræmie med Bjørn. Jakob Vang Glud er ny bymester!

I Mester 1 deltes førstepræmien mellem Igor Teplyi fra Nordre og Springerens Attila Gergacz, men Igors korrektion var bedst. Attila hentede sin fjerde sejr i træk med hvid mod Halvard Hagesæther. Nordmanden mente at den afgørende fejl var ikke at slå på den hvide springer f7 i træk 21. I stedet tog han testamentebonden på b2, og vejen til ny matsætning var banet for Attila.

Trods forsæt om det modsatte blev tiden igen Lars Hansens endeligt i partiet med sort mod Jakob Aabling-Thomsen. Så investeringen i den ellers gode stilling blev realiseret i lige så ringe grad som investeringen i at Philippe Gilbert ville vinde Amstel Gold race …

Det sidste parti var en hurtig remis mellem Igor Teplyi og Martin Matthiesen.

Skakklubben Springeren ønsker tillykke til Jakob med og sejren og siger tak til alle deltagere for fremmødet og for god ro og orden.

Vi håber vi alle ses igen i 2016.

Attila lynmester – igen

I dette års lynmestermesterskab deltog 16 spillere og lige som sidste år var det Attila der løb af med sejren – ganske suverænt med 14

Læs mere »

Velkommen til sæson 2016/17

Velkommen til en ny og spændende sæson 🙂 Sæsonen starter tirsdag den 8. august kl. 19.00, med hygge skak. Første arrangement er gågadeskak på Akseltorv

Læs mere »

Sondex Cup 2016, 5. runde

Rundens topparti var Boris Chatalbashev-Nikolas Lubbe. Som nævnte tidligere ville remis være nok for Lubbe til udelt turneringssejr, og ved gevinst til bulgareren ville denne

Læs mere »

Sondex Cup 2016, 4. runde

Før dagens runde førte IM Nikolas Lubbe gruppen udelt med 3/3 p, men skarpt forfulgt af GM Boris Chatalbashev på 2½. I går skrev vi at gruppesejren

Læs mere »

Sondex Cup 2016, 1. runde

I år fejrer Sondex Cup – Kolding Bymesterskab 10 års jubilæum som weekendturnering. Selve bymesterskabet blev dog indstiftet i 1941 og holder således et diskret 75-års-jubilæum

Læs mere »

Sondex Cup 2016

Følg Sondex Cup 2016 live her Se opdaterede resultater her Vi forsøger med Livestream fra Sondex cup her

Læs mere »