SonFlow Cup 2023 afsluttes med Indisk Triumf

Lars Peter Hansen beretter: Tre dages skakfest i Kolding sluttede med to hårde runder før de glade deltagere spredtes for alle vinde. Sejren og titlen som bymester gik til IM Dhulipalla fra Indien. Efter at have siddet over i fjerde runde hentede han i femte runde den nødvendige remis mod GM Vladimir Hamitevici og nåede op på 4 point.

Danmarksmesteren GM Boris Chatalbashev sluttede stærkt med to sejre over hhv. GM Vladimir Hamitevici og FM Jens Ramsdal. Sejren i det rene stormesteropgør indeholdt et flot dronningeoffer (check det ud her). Det gav en slutplacering som nr. 2 med 3½ point. Trediepladsen blev delt mellem GM Hamitevici og IM Filip Boe Olsen, der forblev ubesejret . Jens Ramsdal rundede gruppen af.

I Mester 2 lå IM Daniel Kopylov bedst til ved dagens begyndelse, og med sejren over FM Martin Matthiesen og remis mod nærmeste konkurrent IM Mohapatra Sidhant holdt han hjem og sluttede på 4 point. Mohapatra tog 2. pladsen på deling med ukrainske IM Michael Kopylov. Forrige års bymester IM Uffe Vinther-Schou placeredes lige uden for præmierne trods nederlag til IM Mads Hansen i sidste runde. Mads viste god kampmoral ved at bryde en stime på fire nederlag i slutrunden. FM Martin Matthiesen fik 1½ point på femtepladsen.


Til slut et par bemærkninger om det usædvanlige – og om traditioner. Hvis turneringen havde en indbygget holdturnering, var sejren her ubestridt gået til Team Kopylov: Daniel Kopylov tog som nævnt førstepræmien i Mester 2. Michael Kopylov fulgte trop med andenpræmien i samme gruppe, og for at det ikke skulle være løgn hentede Diana Kopylov såmænd en delt førstepræmie i Basis 9. Der går faktisk rygter om at der skulle sidde yderligere et skakspillende medlem af familien hjemme i Neumünster. Hvad kan ikke blive til næste år?


SonFlow Cup er trods sine ”kun” 15 år på bagen en turnering med visse traditioner. Således er det nærmest blevet en regel at hovedsponsor Aage Søndergaard Nielsen er den sidste til at få afsluttet sit parti. Og i år blev indsatsen belønnet med en delt 2/3-præmie i Basis 2! Tilbage bliver kun at takke deltagerne for god ro og orden – og godt humør. Noget der blev etableret som en tradition fra første færd tilbage i 2006. Vel mødt i 2024, hvor turneringen afvikles i dagene 12-14 April!

Vinderne fra alle 18 grupper:

  • Mester 1:  1. IM Dhulipalla Bala Chandra Prasad (IND) 4 point
  • Mester 2:  1. FM Daniel Kopylov (GER) 4 point
  • Mester 3:  1. Erik Søbjerg (Aarhus/Skolerne) 4 point
  • Mester 4:  1. Iver Poulsen (Esbjerg) 4 point
  • Mester 5:  1. Claus Rossen (Viborg) 3½ point
  • Mester 6:  1. Morten Topholm (Læseforeningen) 3½ point
  • Mester 7:  1. Anil Surender (SWE) 5 point!
  • Mester 8:  1. Jakob Kjær Gibstrup 4½ point
  • Mester 9:  1. Kim Burnæs (Springeren) 4 point

  • Basis 1:  1-2. Simon D. Ladefoged (Ribe) og Villads Majvang Sandmann (Læseforeningen) 3½ pt
  • Basis 2:  1. Noah Paludan (SK1968) 3½ point
  • Basis 3:  1-2. Mikkel Ramsdal (Horsens) og John Lesner (SK1968) 3½ point
  • Basis 4:  1. Vadim Kobal (VRS) 3½ point
  • Basis 5:  1. Kathrine Lindegaard Bruntse (Læseforeningen) 4½ point
  • Basis 6:  1. Bo Munksgaard (Præstø Skakklub) 3½ point
  • Basis 7:  1. Jesper Nissen Brogaard Radoor (Vojens) 3½ point
  • Basis 8:  1. Noah Kirkegaard Rasmussen (Evans Vejle) 5 point!
  • Basis 9:  1-2. Diana Kopylov (GER) og Anders Juhl Hauschildt 4 point

Sondex Cup 2017, 5. runde

IM 1 Rundens partier: IM Jesper Søndergård Thybo – IM Jens Ove Fries Nielsen, IM Roy Saptarshi – IM Rasmus Skytte og IM Igor Teplyi

Læs mere »

Sondex Cup 2017, 4. runde

IM 1 Rundens partier: IM Bjørn Møller Ochsner – IM Roy Saptarshi, IM Rasmus Skytte – IM Jesper Søndergård Thybo og IM Jens Ove Fries

Læs mere »

Sondex Cup. 3. runde

IM 1 Rundens partier: IM Roy Saptarshi – IM Igor Teplyi, IM Rasmus Skytte – IM Jens Ove Fries Nielsen og IM Jesper Søndergård Thybo

Læs mere »

Sondex Cup 2017, runde 2

IM 1 Rundens partier: IM Bjørn Møller Ochsner – IM Rasmus Skytte, IM Igor Teplyi – IM Jesper Søndergård Thybo og IM Jens Ove Fries

Læs mere »

Mere Sondex …

Mads Boe lagt billeder fra turneringen ud på DSU’s Facebook-side, og Hans Paulsen har gjort det samme på Springerens. https://www.facebook.com/DanskSkakUnion/?fref=ts https://www.facebook.com/groups/25915664580/ Der kommer sikkert flere

Læs mere »

Sondex Cup 2017, 1. runde

Turneringen kom planmæssigt i gang efter velkomsten ved Koldings borgmester Jørgen Pedersen og Springerens formand Michael Jakobsen. Lodtrækningen i IM 1 var IM Bjørn Møller

Læs mere »

Ratingtal

Bemærk vinterturneringen er nu indberettet og de nye ratingtal vil blive brugt i EMT Forår. Holdskak resultater bliver desværre først indberettet når hele holdturneringen med

Læs mere »

Holdturneringen helt slut

Efter 3. og. 4. holdets kampe tirsdag aften er holdturneringen 2016-17 nu slut. Jeg var selv med 4. holdet til afslutningsstævne i Esbjerg hvor vi

Læs mere »