SonFlow Cup 2023 (Dag 2)

Her kommer en sammenfatning af dagens begivenheder i Kolding, skrevet i fællesskab af Lars Peter Hansen og Jens I. Madsen

2.Runde

Dagens tidlige runde bød på to interessante opgør i Mester 1: efter at have siddet over i gårsdagens runde trådte Danmarksmesteren GM Boris Chatalbashev ind i turneringen med et parti mod den indiske deltager IM Dhulipalla. Desværre for Boris blev det til et nederlag efter et langt tårnslutspil med en bonde for lidt. GM Vladimir Hamitevici forsøgte at følge op på sin gevinst fra Fredag, men efter 115 træk, de fleste i et slutspil med to tårne mod dronning endte partiet mod IM Filip Boe Olsen remis. Der var seks timer mellem starten af dagens to runder og i dette tilfælde tog partiet 5 timer og 53 minutter! Derfor blev starten af Filip’s 3.runde parti mod GM Chatalbashev udskudt med 25 minutter. I lighed med cykelsport er der jo behov for at toppe energidepoterne op mellem stigningerne.

I Mester 2 var sidste års vinder IM Uffe Vinther-Schou og FM Daniel Kopylov begge noteret for en sejr fra førstedagen. Dagens indbyrdes møde blev vundet af 19-årige Kopylov – en merbonde samlet op i midtspillet var tilstrækkeligt til at køre sejren hjem med de sorte brikker. Samtidig havde IM Michael Kopylov vundet over IM Mads Hansen, der nok ikke sender julekort til familien Kopylov i år! Partiet mellem FM Martin Matthiesen og IM Mohapatra Sidhant var en begivenhedsløs remis.

3.runde

Aftenens runde resulterede i endnu en sejr til IM Dhulipalla, som dermed har lagt sig i førerposition før sidstedagen. Denne gang var offeret FM Jens A. Ramsdal, der indtil videre har haft det svært med at komme på tavlen denne weekend. Vores indiske ven kan nu hvile sig Søndag morgen før sidste rundes opgør mod GM Vladimir Hamitevici, som meget vel kan blive afgørende for Bymesterskabet. Den opmærksomme læser vil bemærke at jeg tidligere refereret til ham som IM Prasad, men direkte adspugt lader det til at IM Dhulipalla er mere passende. Det med Indiske navne er svært, men de spiller godt skak.

Prisen som den mest hårdtarbejdende spiller går i 2023 til IM Filip Boe Olsen. Selv hvis man tager højde for at Filip’s parti mod GM Boris Chatalbashev startede senere end resten af runden, var det en lang affære. Filip havde Springer mod Løber, mens Boris havde en trippelbonde (senere reduceret til bare at være dobbelt). Men remis var det og remis blev det – men ikke uden at Filip forsøgte. 10½ times spilletid for den unge østjyde, men Boris mente nu at hans rekord var 13 timer fordelt over to partier på een dag!

I Mester-2 blev det ikke overraskende til en meget hurtig remis ved trætkgentagelse mellem de to Kopylov’er. Familiefreden er således opretholdt. Lillesøster Diana Kopylov (årgang 2010) spiller dersuden med i Basis 9, hvor hun har score 2 af 3 mulige. Martin Matthiesen fik sin første gevinst og er nu på 50% inden sidstedagen. Det gik ud over IM Mads Hansen, der ikke rigtig kan få spillet til at køre. Endelig besejrede IM Mohapatra Sidhant vinderen af forrige års bymesterskab IM Uffe Vinter-Schou.

Skak som oplevelsøkonomi

Der er brugt meget krudt ovenfor på at skrive om de sportslige udfoldelser i de øverste grupper, men det er jo blot toppen af isbjerget. Med over hundrede deltagere, masser af medrejsende forældre, kærester osv., samt en del skakinteresserede der kigger forbi sker der selvsagt mange ting ved siden af skakken.

WFM Ellen Fredericia Nilssen, som jo er lidt af en kendis i skakstreaming verdenen, har valgt at lave en lille serie af video-dagbøger der illustrerer hvordan det er at deltage i en sådan en skakturnering. Du kan se den første del nedenfor. Her kan man også få et fint indtryk af spillestedet ved Kolding Å.

Efter tre runder ser topplaceringer i de enkelte grupper således ud:

  • Mester 1: 1-2. IM Dhulipalla (IND) & GM Hamitevici (MDA) 2½pt
  • Mester 2: 1. FM Daniel Kopylov (GER) 2½pt
  • Mester 3: 1-2. Erik Søbjerg (Aarhus/Skolerne) & FM Peter Jakobsen (Nordkalotten) 2½pt
  • Mester 4: 1-3. Iver Poulsen (Esbjerg), Emil Zander (Kjellerup) & WFM Ellen Fredericia (Gentofte) 2pt
  • Mester 5: 1-2. WFM Esmat Guindy (Fredericia) & Vitus B. Medhus (Evans Vejle) 2pt
  • Mester 6: 1. Morten Topholm (Læseforeningen) 2½pt
  • Mester 7: 1. Anil Surender (SWE) 3pt
  • Mester 8: 1. Reto Utiger Sørensen (Sjælsø) 3pt
  • Mester 9: 1. Kim Burnæs (Springeren) 2½pt
  • Basis 1: 1. Simon Degnbol Ladefoged (Ribe) 2½pt
  • Basis 2: 1. Noah Paludan (SK1968) 2½pt
  • Basis 3: 1. Mikkel Ramsdal (Horsens) 2½pt
  • Basis 4: 1-2. Vadim Kobal (VRS) & Sauran Bekmukhanov 2pt
  • Basis 5: 1. Kathrine Lindegaard Bruntse (Læseforeningen) 2½pt
  • Basis 6: 1-2. Bo Munksgaard (Præstø) & Anton Nicolaisen 2½pt
  • Basis 7: 1. Jesper Nissen Brogaard Radoor (Vojens) 21pt
  • Basis 8: 1. Noah Kirkegaard Rasmussen (Evans Vejle) 3pt
  • Basis 9: 1. Niels Sandmann (Læseforeningen) 2½pt

Aage spiller i Skanderborg

Denne weekend er der over 100 deltagere tilmeldt Smuk Skak weekend EMT i Skanderborg. Springeren Kolding er repræsenteret af Aage Søndergaard, der efter at have

Læs mere »

Opvarmning

Med nærmest tropiske temperaturer udenfor, kunne man tro at der her refereres til vejr eller klima, men reelt er det optakten til den nye sæson

Læs mere »

En ny skaksæson truer …

Om få uger byder vi velkommen til en ny skaksæson. Derfor er hjemmesiden blevet opdateret med information om aktiviteter mm. Blandt andet kan du finde

Læs mere »

Sommerferie

Skakklubben holder sommerpause indtil midten af August. Første klubaften bliver tirsdag den 16/8, men inden da planlægger vi både at afvikle en online lynturnering og

Læs mere »

Hæder til Jan Rosenberg

Hvad er nu det modsatte af “Breaking News”? Under årets DM stævne, der vanen tro fandt sted i Påskeferien i Svendborg, modtog Jan Rosenberg Dansk

Læs mere »

SonFlow Cup – DAG 2

Anden runde: I øverste gruppe var der møde mellem feltets to stormestre og det blev GM Henrik Danielsen, der trak sig sejrrigt ud af opgøret

Læs mere »

SonFlow Cup – Verden roterer igen

I denne weekend vender den traditionsrige turnering om Kolding Bymesterskab tilbage efter to års Corona-pause. Det sker med de sædvanlige gode spilleforhold på Kolding Uddannelses

Læs mere »

Hunnerkongen svang øksen

I 400-tallet raserede hunnerkongen Attila og vandt kontrol over et kæmpe rige, der strakte sig fra Centraleuropa til Sortehavet. En mægtig krigsherre, der var berygtet

Læs mere »

Status på Holdskak 2021/22

I den forgangne uge afsluttedes vinterens holdturneringer og det er derfor på tide at gøre status over sæsonen for alle vores fire hold. Førsteholdet: Oprykningen

Læs mere »

6 Springere red vestpå

Jan R0senberg beretter: Syd Grand Prix blev genoptaget i dag i Esbjerg. Eskil og Gisle deltog i Skoleskakklassen. Jeg har ikke deres resultater, men under

Læs mere »

Syd Grand Prix fortsætter

Flere af vores medlemmer er flittige deltagere i serien af Syd Grand Prix turneringer, der igen i denne sæson har været udfordrede af Corona-restriktioner: to

Læs mere »

Førsteholdet i solo-udbrud

Jan Rosenberg beretter: Til den udsatte kamp mod Skanderborg 2 (Søndag den 6/2, red.) kunne vi for første gang i denne sæson stille med Attila

Læs mere »