SonFlow Cup – Uffe V. Nielsen vinder

Arbejdernes Internationale Kampdag (1.Maj) kendt for masser af drømme om bedre tider samt kolde øl i forårssolen. Hvordan mon disse omstændigheder ville påvirke deltagerne i en skakturnering, som måske i stedet sætter sig til brættet udstyret med drømme om bedre rating (eller en præmie) samt en kop varm kaffe?

Fjerde runde:

I mesterskabsgruppen samlede interessen sig mest om topopgøret mellem de to førende spillere: GM Henrik Danielsen og IM Uffe Vinther-Schou. Det blev et langt og spændende parti, hvor Uffe efterhånden fik overtaget med terrænfordel og medfølgende friere officersspil. Det var dog svært at udelukke at Danielsen kunne holde sammen på sin stilling. Kort efter tidskontrollen ved træk 40 slækkede han momentant på koncentrationen og placerede sine to tårne på en hvid-feltet diagonal, hvilket tillod en finte der ville koste en kvalitet. GM Danielsen opgav, og Uffe placerede sig i pole position med et helt points forspring før slutrunden.

FM Viktor Haarmark Nielsen leverede en af morgenrundens bedste præstationer ved at nedspille Lars Hansen. Efter en smart taktisk finesse i forbindelse med en tidlig afbytning i centrum, vandt han en bonde, som derefter blev vekslet til aktivt spil og et stort spilovertag. De fleste af Lars’ brikker var omvendt bundet til passivt forsvar af egen stilling – det måtte simpelthen gå galt og det gjorde det. Trykket blev omkring træk 30 omsat til et teknisk vundet slutspil med en ekstra løber, hvorefter Lars opgav. I dette parti så vi glimt af et solidt skakhåndværk, som det skal blive spændende at følge fremover, bl.a. i Landsholdsklassen 2023 som Viktor jo har vekslet billet til for to uger siden.

Endelig var der højintenst drama i partiet mellem GM Carsten Høi og FM Mikkel Manosri Jacobsen. I rablende tidnød, og med Høi i en klart tabt stilling, spillede han sin chance da han trak 35.Nf5+ med bare tre sekunder tilbage på uret. Den springer kunne Mikkel bare have taget med 35…exf5, men med lidt tid på uret mistede han overblikket og begik to trækket efter den afgørende fejl, der tillod Stormesteren at slå den afgørende contra. Livet er en gang imellem uretfærdigt og her gik det ud over Mikkel, der egentlig havde spillet et ganske godt parti indtil det gik helt galt.

WIM Nina Høiberg og Claus Rossen slog i deres indbyrdes parti et slag for Skovhuggernes fagforbund. Allerede ved træk 25 var stillingen reduceret til et slutspil hvor begge parter havde Løber, Springer og nogle bønder samlet på den ene fløj. Ved træk 30 blev de to kombattanter enige om remis inden de løb helt tør for brikker. Da Nina jo var startet dagen med eet points forspring, måtte tiden vise om denne forholdsvis hurtige remis var et taktiskt genialitet eller en fejl i kampen om turneringssejren – under alle omstændigheder betød det at hun ville starte sidste runde på førstepladsen.

Henning Lau Rasmussen fortsatte sit comeback med at vinde sit parti mod WFM Ellen Fredericia Nilssen. Ellen overså en taktisk vending, der desværre for hende nærmest var et rent Knock-Out stød, for efter 27… Bxf2+ var fortsættelsen forceret og det var tvungent at afgive alt for meget materiale. Herefter var der kun fup og fiduser at sætte sin lid til, men Henning Lau var ret konsekvent i eksekveringen. Dermed droppede Ellen ud af kampen om turneringssejren.

Sidst færdige i Mester-2 denne runde var FM Peter Jakobsen og FM Jens Albert Ramsdal. Efter et langt parti trak Jens det længste strå i et interessant tårnslutspil, hvor hans dobbeltbonde faktisk gjorde det svært for Peter. Det forekom lidt remisagtigt, men i praksis altså ikke så nemt at holde. Jævnfør, de muligvis computer-assisterede, ugler i kommentatorlokalet missede desuden Peter en gevinst tidligere i partiet. Med gevinsten var der nu lagt op til et direkte finaleopgør om førstepladsen mellem WIM Nina Høiberg og FM Jens Albert Ramsdal. Winner takes it all ….

Femte runde:

Kolding Bymesterskab 2022 er afsluttet med IM Uffe Vinther-Schou (Århus/Skolerne) som vinder. I sidste runde ventede et opgør mod FM Mikkel Manosri Jacobsen (BMS) og her ville kun et nederlag bringe den udelte sejr i fare.

May be an image of 6 people, people sitting, chess, outdoors and indoor
IM Uffe Vinther-Schou (t.h.) koncentreret ved starten af sidste runde.

Den storspillende IM’er, med rødder i Trekantsområdet (Erritsø), indskrev sig i rækken af bymestre efter aldrig at have været i tabsfare i sit parti. Stort tillykke med mesterskabet herfra, vel nok den bedste præstation efter Uffe genoptog skakkarrieren for en 3-4 år siden, og absolut fuldt fortjent set henover weekenden. En samlet score på 4½ af 5 siger noget om en rigtig god indsats. Som berettet tidligere kom Uffe ikke sovende til denne sejr, så det var imponerende at han formåede at holde dampen oppe hele vejen.

Forhåndsfavoritten GM Henrik Danielsen slog tilbage efter forrige rundes nederlag ved at besejre FM Viktor Haarmark Nielsen og endelig var GM Carsten Høi ikke uheldig med i turneringens sidst færdiggjordte parti at besejre Lars Hansen.

Disse resultater gav følgende slutstilling i GM gruppen (Mester-1):

1. IM Uffe Vinther-Schou 4½ pt

2. GM Henrik Danielsen 3½ pt

3-4. GM Carsten Høi & FM Viktor Haarmark Nielsen 2½ pt

5-6. Lars Hansen & FM Mikkel manosri Jacobsen 1 pt

I Mester-2 samlede det meste interesse sig naturligvis om opgøret om gruppesejren. Hvem skulle sikre sig retten til at spille i topgruppen i 2023 – WIM Nina Høiberg eller FM Jens Albert Ramsdal? Det skulle Ramsdal efter et parti hvor Nina efter eget udsagn kom til at stå alt for passivt for derefter at overse en taktisk vending.

WIM Ellen Fredericia Nilssen, der havde hjulpet arrangørerne med et super-professionelt setup til live-streaming fra kommentatorlokalet, fik sin første pind og nåede dermed op på 50% score samlet. Hun kom bedst ud af åbningen med Sort i en Fransk Winawer mod Claus Rossen, der virkede som om tanken var tom – det er hårdt at være Altmeister. Ellen fik først et par mægtige springere, siden en masse bønder og til slut et helt point.

Endelig var det stilpoint, men ingen point på tavlen til Henning Lau Rasmussen, for at etablere en zig-zagget bondekæde på a4-b3-c4 hhv. e4-f3-g4-h3. Da FM Peter Jakobsen fandt det rigtige offer for at slå hul på den kæde var partiet umiddelbart efter ovre. 1-0 til Peter.

Præmieliste :

  • GM / Mester-1:  1. IM Uffe Vinther-Schou (Århus/Skolerne) / 2. GM Henrik Danielsen (Køge) / 3-4. GM Carsten Høi (Brønshøj) & FM Viktor Haarmark Nielsen (ØBRO)
  • Mester-2:  1. FM Jens Albert Ramsdal (SK1968) / 2. WIM Nina Høiberg (Nordre)
  • Mester 3:  1. Allan Hye (Haderslev) / 2-3. Per Hansen (Haderslev) & Ole Bønnelykke (Esbjerg)
  • Mester 4:  1. Mikkel Vinther Motzkus (Fredericia) / 2. Lars Wilton Pedersen (Esbjerg)
  • Basis 1:  1-2. Kim Burnæs (Springeren) & Henning Brøgger Jensen (Fredericia),
  • Basis 2:  1. Erik Løveid (Helsingør) / 2. Adrian S. Thorsen (Springeren)
  • Basis 3:  1-3. Jakob Ditlev Jensen (Læseforeningen), Phong van Nguyen (SK1968), Ove Matras (Fåborg)
  • Basis 4:  1. Victor Christopher Brunbjerg Nielsen (Evans) / 2-3. Dzemil Adrovic (Springeren) & Nikolaj Aggerbeck-Lauritzen (Silkeborg)
  • Basis 5:  1. Egon Rysgaard Madsen (THY) / 2-3. Andrew Velarde (Ejby) & Mikkel Ramsdal (Horsens)
  • Basis 6:  1-2. Poul Wyff (Haderslev) & Christoffer Vinther (FREM)
  • Basis 7:  1-2. Jeppe Højland (ØBRO) & Dan Sörensson (Springeren)
  • Basis 8:  1. Yusuf Noori (Roskilde) / 2. Lucas Ferslev Jensen (Esbjerg)
  • Basis 9:  1. Frederick Agerbo (Hillerød) / 2. Jonas Christensen (Korsør) / 3-4. Kim Roschmann (Kolding) & Marianne Fink (Springeren)

Det lykkedes ikke nogen at komme igennem samfulde fem runder uden at afgive point. Stort tillykke til alle de dygtige præmietagere.

På gensyn næste år i Kolding i weekenden 21-23 April 2023 !!

Efterårsturneringen er afsluttet

Christian Karstensen viste storform og vandt øverstte gruppe i Efterårsturneringen 2024 med et points margin foran Anders S. Balle fra Kolding Skakklub. Gruppe 2 vandtes

Læs mere »

Dobbelt så sjovt …

Skaksæsonen lagde god fra land med et fint fremmøde til den særlige disciplin Parskak, hvor et tomands hold trækker på skift uden at måtte diskutere

Læs mere »

Klar, Parat, Skak

Sommeren går på hæld hvilket betyder at vi igen er klar til en ny skaksæson. Første klubaften er Tirsdag den 13/8 hvor vi starter forsigtigt

Læs mere »

Invitation til Generalforsamling

Tirsdag den 4. Juni 2024 kl. 19:30 Springeren Kolding’s årlige generalforsamling på Munkevænget Skole (Blok H) med dagsorden ifølge vedtægterne: Forslag, der ønskes behandlet på

Læs mere »

En venskabelig start på det nye år

Årets første skakarrangement var en venskabsmatch med vores naboklubber fra Vojens, Haderslev og Kolding Skakklub. Deltagerantallet på 38 matchede ganske præcist antallet, der var med

Læs mere »

Winter is coming …

Den traditionelle Vinterturnering starter i næste uge. Formatet er traditionen tro inddeling i alle-mod-alle grupper bestående af 8 spillere (eventuelt Monrad system i nederste gruppe).

Læs mere »

Efterårsferien

I den kommende uge (Tirsdag den 17/10) er det skolernes efterårsferie, hvilket har følgende konsekvenser:

Læs mere »

Nye vedtægter mm.

Der er i al stilfærdighed sket et par opdateringer her på siden. Dels kan man nu, under “Om klubben” finde klubbens vedtægter, der blev opdateret

Læs mere »

Ny sæson truer …

Den nye skaksæson nærmer sig med første almindelige klubaften på Tirsdag den 15/8! Denne aften starter vi forsigtigt op med såkaldt Parskak. Som navnet antyder,

Læs mere »

Referat fra Generalforsamlingen 2023

Den årlige generalforsamling afvikledes Tirsdag den 6/6 med fremmøde af lidt over halvdelen af klubbens medlemmer. Samtidig markerede dette afslutningen på sæsonen 2022/23 samt starten

Læs mere »

Simultane kvaler

Seksten medlemmer, heriblandt fire af vores unge juniorer, tog udfordringen op mod IM Attila Gergacz da denne stillede op til simultan forrige Tirsdag. Trods cifrene

Læs mere »