Den traditionelle udendørs opstart af sæsonen på Akseltorv i lørdags (13/8) var velsignet af et utraditionelt godt sommervejr. Måske derfor var der rekorddeltagelse i løjerne på det store skakspil, hvor 14 deltagere stillede til start efter Knock-Out format. Samtidig var der gang i mange partier på de små (almindelige) brætter, så vi fik hilst på både nye og gamle ansigter på denne fantastiske dag.
Grundet de mange deltagere blev finalen, der stod mellem den forsvarende mester og forhåndsfavorit Michael og Formanden, først spillet efter klokken 14:30. Efter et spændende parti, blev det dog Jens der endte med at vinde årets storskak-mesterskab. Nendenfor nogle indtryk fra dagen.
Sikkert fordi vi her på hjemmesiden vedligeholder historiske fortegnelser over vindere af klubmesterskaber og faste turneringer blev jeg spurgt hvordan dette egentlig ser ud for netop Gågadeskakken. Efter lidt graveri på klubbens hjemmeside og andre annaler ses en liste nedenfor. Som listen viser er det jo et spørgsmål, som undertegnede er rigtig glad for at besvare! Hvis nogen har fortegnelser, der kan lukke hullerne i listen eller føre denne længere tilbage, hører jeg meget gerne fra Jer.
År | Kolding Mester i Storskak |
2022 | Jens Ingemann Madsen |
2021 | Michael Jakobsen |
2020 | Jens Ingemann Madsen |
2019 | Jens Ingemann Madsen |
2018 | Michael Jakobsen |
2017 | Michael Jakobsen |
2016 | Henrik Artmann |
2015 | Attila Gergacz |
2014 | Poul Erik Jørgensen |
2013 | Jens Ingemann Madsen |
2012 | ? |
2011 | ? |
2010 | Jacob Gemzøe |