Status på Holdskak 2021/22

I den forgangne uge afsluttedes vinterens holdturneringer og det er derfor på tide at gøre status over sæsonen for alle vores fire hold.

Førsteholdet: Oprykningen missede til allersidst

Egentlig ville jeg have brugt en overskrift, der hed øv-bøv-bussemand. Efter en afbudspræget sæson, hvor holdet seks runder i streg scorede over forventning og inden sidste runde havde en smal føring, var målet at holde føringen. Kravet var at undgå at tabe med 3-5 eller mere, og det missede vi lige præcis efter en intens kamp mod den direkte konkurrent fra Århus/Skolerne 2.

Der var selvfølgelig lysglimt iblandt, f.eks. Attila’s kontrollerede gevinst på øverste bræt og en fin sejr i et angrebsparti for Jørgen Stald. Overordnet set var vi nok en smule overmatchede og manglede de små marginaler, men det var først i allersidste parti (Formanden) at alt blev afgjort i en nervepirrende affære i “den evige tidsnød.”

Status for Førsteholdet:

Inden sæsonen havde vi på holdet diskuterede at det næppe var realistisk at sigte efter en oprykning, da vi på mange måder var et andet hold end det, der i sæsonen 2019/20 var rykket ned fra 1.Division. Men som sæsonen skred frem og vi gang på gang gik fra et godt resultat til det næste, var vi selvfølgelig begyndt at få blod på tanden. Flere spillere spillede gennemgående godt hele sæsonen: Michael gjorde det flot på de hårde topbrætter og alle de nye spillere bestod med bravur: Jørgen, Christian, Jan. Topscorer for Førsteholdet blev således Jørgen Stald med flotte 5 af 7.

Undertegnede tror således på, at vi igen kan spille med om oprykningen næste år. Vi har nogle esser i ærmet: et allerede godt hold, der kan suppleres med spændende unge talenter samt med stærke spillere fra toppen af af styrkelisten klar til kamp igen. Det skal nok blive spændende!

Slutstillingen i 2.Division, Gruppe 3 blev:

  1. Århus/Skolerne 2 34½ (Brætpoint)
  2. Springeren Kolding 34
  3. Skanderborg 2 27
  4. Haderslev 26½
  5. Fredericia 2 26
  6. Varde 25½
  7. SK 1968 3 25
  8. Nordre 2 24½

Der var som det fremgår tæt kamp om at undgå de to nedrykningspladser, med blot 2½ point mellem en tredjeplads og en sidsteplads. Her kan vi være tilfredse med at både Haderslev og Varde klarede frisag. De lå ellers på de to jumbopladser inden finalestævnet, hvilket potentielt kunne have udstødt en større lavine i Mesterrækken for Sydjysk Hovedkreds, hvilket nok havde kostet vores Andethold en tur ned i rækkerne (se nedenfor).

Andetholdet: Reddet på målstregen

Inden den afsluttende fællesrunde, der afvikledes hos Kolding Skakklub, var vores Andethold i bekneb på den ottende-plads, der ville betyde nedrykning til Mester 2. Endnu engang måtte vi igennem den svære øvelse der hed at sikre en stærk holdopstilling samtidig med at tre topbrætter var taget med Førsteholdet til Århus.

Hans Paulsen beretter fra slutrunden:

Springeren 2 skulle møde Tønder 1 i sidste runde. Allerede inden start førte vi med 1 – 0, da Tønder kun kunne stille med 7 spillere. Først færdig var Hans, som spillede remis på bræt 6. Derefter var var René færdig med samme resultat på bræt 1. Henrik vandt sikkert sit parti på bræt 4, og på bræt 7 vandt Dzemil et flot parti. Altså en føring på 4-1 – det var jo meget godt!

Desværre tabte Dan efterfølgende på bræt 5 efter at have stået bedst. En løber afbytning ødelagde den gode stilling. Endelig vandt Kim på bræt 3 og sidste mand færdig var Karsten Pedersen, som tabte i hans comeback. Samlet resultat var altså en sejr på 5 – 3, hvilket var nok til at holdet sluttede på en 7. plads. Det er i orden, da vi  igennem hele turneringen har måttet afgive mange spiller til første holdet.

Status for Andetholdet:

Hans har selvfølgelig helt ret. Betingelserne for Andetholdet har været meget svære denne sæson, så overlevelse er absolut et godkendt udfald. Topscorere på Andetholdet med 3 points var Dzemil, som bare brugte fire kampe (som reserve) for at opnå den score. Kim og Henrik scorede også hver tre point, men brugte seks partier på dette. Jo, det var ikke en nem sæson.

Slutstillingen i Mester-rækken blev:

  1. Evans 2 38½ (Brætpoint)
  2. Tønder 30
  3. Gråsten 28
  4. Kolding 27 (8 MP)
  5. Esbjerg 2 27 (6 MP)
  6. Horsens 26½
  7. Springeren 2 24½
  8. Alssund 22½

Overbevisende oprykker blev Evans 2 fra Vejle – stort tillykke herfra! Det er bemærkelsesværdigt at Andetholdets eneste to sejre kom mod Gråsten og Tønder – altså to hold der endte i toppen af tabellen. Sikkert et faktum, der er påvirket af meget varierende holdopstilligner både for vores helte og de andre hold i rækken. Det er fedt, at man igen har kunnet gennemføre en nogenlunde normal holdsæson, men flere klubber har klart været ekstra udfordrede af afbud ….

Tredjeholdet: På det jævne med pil op

Til denne sæson havde vi valgt at takke nej til at have Springeren 3 med i Mester-række 2, da vi var noget bekymrede over udsigterne til at stille endnu et hold med otte brætter. Det var nok i bagklogskabens lys en fin beslutning. For både Tredjeholdet og Fjerdeholdet, der jo begge spillede hverdagskampe, var det kendetegnende at der var stor stabilitet i spillertruppen.

Til den sidste runde i A-rækken (Gruppe 3) var Marianne dog taget med til Agerskov som erstatning for Hans Paulsen, der havde brugt sin holdkamps kvota på at sikre Andetholdets eksistens i Mester 1. Det blev på sidstedagen til sæsonens fjerde matchsejr (ud af 6 mulige), da Alssund 2 blev sendt hjem med 2½-1½ efter sejre til Per og Karsten og remis til Marianne.

Status for Tredjeholdet:

En fuldtud godkendt sæson, hvor vi vandt de fleste matche og måtte kun ned mod Haderslev 2, der som det fremgår nedenfor nok var det suverænt stærkeste hold i gruppen. I det hele taget må det siges, at der er meget stor forskel på holdene i Hovedkredsens A-række. Topscorer blev Karsten Foli på topbrættet med 4½ af 5 mulige.

Slutstillingen i A-række, Gruppe 3:

  1. Haderslev 2 20 (Brætpoint)
  2. Løgumkloster 14½
  3. Springeren 3 13½
  4. Alssund 2 11½
  5. Gråsten 2 11
  6. Tønder 2 10
  7. Vojens 2 3

Fjerdeholdet: Ungdom of Erfaring er en god cocktail

Fjerdeholdet bestod af vores to talentfulde juniorer Adrian og Dzemil, kombineret med erfaringen i form af Christian Møller og Marianne. Her var målet at samle nogle gode holdkampserfaringer og oplevelser. Som sæsonen skred frem blev resultaterne bedre, og efter tre bitre indledende nederlag blev sejre hentet i de to sidste runder.

Topscorer blev Adrian på førstebrættet med 4 af 5 (to remisser).

Slutstillingen i A-række, Gruppe 1:

  1. Evans 4 13½ (Brætpoint)
  2. Kolding 2 11½ (7 MP)
  3. Vamdrup 11½ (5 MP)
  4. Fredericia 4 10½
  5. Springeren 4 9
  6. Nr. Snede 2 4

Skakåret starter …

Efter en forlænget julepause, ruller skakken videre allerede fra tirsdag næste uge (11/1), hvor der både er Juniorskak fra kl.18 efterfulgt af 4.runde i Vinterturneringen. 

Læs mere »

Kobling eller bremse?

Vi befinder os atter i en afventende situation, hvor mange arrangementer er aflyst eller udsat med baggrund i COVD-19, mens andre muligvis vil blive afviklet.

Læs mere »

Julelyn

Da vi som tidligere nævnt har været nødsaget til at aflyse årets juleafslutning, kommer her et alternativt tilbud på skakhygge. Du kan spille med i

Læs mere »

Hårde hjemmekampe

Springeren – Haderslev: 4½-3½ Det er et velkendt begreb inden for sportens verden, at man for at spille med om mesterskaberne skal levere resultater selv

Læs mere »

Ingen julefrokost

Som mange allerede har gættet, er den årlige julefrokost, der skulle have fundet sted den 21/12 aflyst grundet den generelle COVID smittesituation. Vi holder en

Læs mere »

Holdskak deja-vu i anden runde

Anden runde i sæsonens holdturnering bød igen på to gange 5½-2½ – endnu engang med Førsteholdet i rollen som vinder mens Andetholdet led sit andet

Læs mere »

En spæd begyndelse ….

Skakbladet, medlemsbladet for Dansk Skak Union (DSU), er udkommet uafbrudt siden 1904. Vidste du at samtlige udgaver af denne fremragende publikation er arkiveret digitalt. Det

Læs mere »

Spillede han lige det?

Her til aften var en flok samlet til en klubaften med livlig gennemgang af partier fra gårsdagens holdkampe for hhv. 3.holdet og 4.holdet. Mandagen bød

Læs mere »

Stur, stur finale

Sæsonens første store turnering i Springeren er tæt på at være færdigspillet. Inden sidste runde, der afvikles tirsdag den 26/10, er der stadig spænding om

Læs mere »

Midterplaceringer

Vores deltagere i Weekendens DM stævner kom hjem med placeringer midt i deres respektive grupper. Til Ungdoms DM i Odense, blev placeringerne som følger: Jacob

Læs mere »

DM for De Unge & De Gamle

Hele denne weekend has Springeren flere deltagere med når der spilles henholdvis Ungdoms DM i Odense og Hurtigskak DM for seniorer i Århus. Du kan

Læs mere »

Kan du finde gevinsten?

Denne uges klubaften er i sæsonplanen afsat til “Skakundervisning for alle aldre”. Det kommer til at blive en aften med fokus på at løse skakopgaver

Læs mere »

Så er vi for alvor igang …

Denne uge startede vi årets Efterårs turnering med 16 deltagere. Gennem de seneste år (siden 2017 faktisk) er denne turnering afviklet med alle deltagere samlet

Læs mere »

Blødt Wienerbrød

Tirsdag aften i forrige uge (den 24/8) blev der til Juniortræning snakket om Café-skak og Paul Morphy. Den inspiration blev taget med til aftenens Tema-turnering,

Læs mere »

Ny bestyrelse

Generalforsamlingen 2021 blev afviklet i god ro og orden i den forgangne uge. Fremmødet var lidt mere beskedent end normalt, med omkring 15-16 medlemmer. De

Læs mere »